Lima Økologisk linsemiso upasteuriseret, 300 g

Miso uden soja: Det, der lyder som en selvmodsigelse, er her selve idéen – sojabønnen er erstattet af linsen.

Linser i stedet for sojabønner

Klassisk miso består af sojabønner, salt og en kornkomponent. Her overtager linsen bønnens rolle: 48 % linser møder 34 % ris, dertil havsalt, vand og koji (Aspergillus oryzae). Det giver en miso til alle, der undgår soja – og et tydeligt lysere og mildere produkt, fordi linser bringer mindre fedt og mindre kraftige aromastoffer med end sojabønner. Glutenfri er den også, fordi ris og ikke byg eller hvede udgør kornkomponenten.

Hvad koji-svampen gør

Aspergillus oryzae podes på kogt korn og danner der enzymer. De spalter stivelse til sukker og protein til aminosyrer – det er hele tricket bag miso, bag sojasauce, bag sake og mirin. Derfor smager en fermenteret pasta dybt krydret, mens kogte linser med salt ikke gør det.

Upasteuriseret: hvad det betyder i køkkenet

Efter modningen opvarmes miso normalt for at være holdbar. Denne bliver ikke – kulturerne er stadig aktive. Det betyder: opbevar køligt, luk den åbnede pakke godt, og kog ikke pastaen med. Tag lidt varm bouillon fra, rør misoen glat i den, og vend den først i, når gryden er taget af varmen.

Tallene og hvordan man læser dem

Pr. 100 g står der 117 kcal, 6,8 g protein, 19 g kulhydrat, 4,2 g kostfibre, 0,6 g fedt og 11,3 g salt. Saltindholdet er højt, fordi salt i miso både er konservering og styring af fermenteringen – og fordi pastaen bruges teskefuldvis som en bouillonterning og ikke i hundredgramsportioner. Den præcisering hører med, ellers læses tabellen forkert.

Hvad den egner sig til

Overalt hvor en bouillonterning ellers ender: i supper og bouilloner, til pasta, i saucer, i tærter, i vinaigretter og marinader. Og naturligvis i misosuppen selv. Fordi den er mild, kan den doseres højere end en mørk hatcho uden at dominere. Sådanne produkter, der åbner en kendt ingrediens for mennesker med intolerancer, vælger vi hos greenist særlig gerne til vores sortiment.