Naturata Økologiske tørrede sultanaer

Sultanaer er lysere, større og mildere end rosiner – og det skyldes ikke en anden drue alene, men et trin i metoden. Frugterne dyppes kort i potaske før tørringen. Det løsner voksla­get på bærhinden, så de tørrer hurtigere og beholder deres lyse farve.

Håndhøstet, afstilket i hånden

Høsten foregår manuelt. Kort før tørringen er færdig, gnides sultanaerne mod hinanden i hånden, så stilkene falder af – en arbejdsgang, man kun bemærker under spisningen, hvis den mangler. Derefter renses der over sigter, vaskes med vand og eftertørres.

Derfor er der en halv procent olie i

Efter eftertørringen fugtes frugterne med solsikkeolie. Andelen er 0,5 procent og tjener alene det formål at forhindre sammenklistring. Uden det trin ville man ved åbning have en sammenhængende klump frem for enkelte frugter.

Tre oprindelser

Sultanaerne kommer fra Tyrkiet, Australien og Usbekistan. Tyrkiet er den klassiske oprindelse – navnet går tilbage til sorten Sultana, en kernefri, lys drue. Der dyrkes efter reglerne for kontrolleret økologisk landbrug, og producenten angiver varen som råkostkvalitet.

Sultanaer eller rosiner?

Begge er tørrede vindruer. Sultanaer er lysere, blødere og sødere, rosiner mørkere og mere markante i smagen. I gærdej og julekage griber man traditionelt til sultanaen, fordi den forbliver blød under bagningen; til en chutney eller et mysli med karakter passer rosinen bedre.

Anvendelse og opbevaring

Producenten nævner snack, mysli, bagværk, desserter, frugtbrød, smoothies, konfekt og salater. Dertil kommer couscoussalater, karryretter, gærkrans og havrekiks. Opbevares tørt og tætlukket; hårde frugter bliver bløde igen i varmt vand eller saft. Hos greenist står rosinerne og studenterhavren fra samme serie ved siden af.