TerraSana Økologisk pesto rosso, vegansk

Pesto rosso er den røde modpol til den grønne basilikumpesto: i stedet for urter danner tomat basen, og i stedet for friskhed er det koncentrationen, der står forrest. Denne variant fra TerraSana klarer sig uden ost – den osteagtige dybde leveres af cashewnødder og pinjekerner.

Derfor to slags nødder

Cashew og pinjekerne har hver sin opgave. Cashew giver cremethed og den mælkeagtige, runde tone, som den hårde ost leverer i en klassisk pesto. Pinjekernerne sætter den harpiksagtige, søde tone, man forventer af en ægte pesto. Sammen giver de en tekstur, der hverken er for grov eller for glat – præcis dét punkt, hvor mange veganske pestoer falder igennem.

Kun olivenolie, ingen solsikkeolie

Solsikkeolie er reglen i pesto fra supermarkedet, fordi den er neutral og billig. Her bruges udelukkende ekstra jomfruolivenolie. Det koster mere, men ændrer karakteren: en pesto med god olivenolie bidrager med sin egen, let peberagtige tone i stedet for blot at være bærer for tomat og nød.

Rosso eller verde?

En pesto verde lever af basilikummen og passer til alt, der skal forblive friskt. Pesto rosso er derimod den kraftigere, varmere variant – god til ovngrøntsager, i gryderetter, på pizza og piadina, i en tomatsuppe eller vendt i ovnbagte kikærter. Til pasta gælder det samme for begge: rør den først i efter afdrypning, og spæd op med lidt pastavand; den skal ikke koges med.

Sådan opbevarer du den rigtigt

Efter åbning holder pestoen sig cirka syv dage på køl, så længe resten er dækket af et tyndt lag olie. Glat overfladen ud, hæld lidt olivenolie over, og luk låget – sådan bevares farven, og overfladen oxiderer ikke. Hos greenist kan vi lide pestoer, hvor ingen ingrediens står der, blot fordi den er billigere end den rigtige.