Govinda Økologiske amarantflager glutenfri, 350g

Fine, nøddeagtigt jordede og af naturen glutenfri: amarantflager er valsede kerner fra en plante, der kun deler anvendelsen med korn. I mysli, i grød eller i brøddej opfører de sig som havregryn – men smager markant mere selvstændigt.

Hvorfor amarant ikke er korn

Botanisk hører amarant (Amaranthus) til amarantfamilien og dermed til de tokimbladede planter – ægte kornsorter er derimod græsser og enkimbladede. Amarant er nærmere beslægtet med rødbede og spinat end med hvede. Netop derfor kaldes den et pseudokorn og er af naturen glutenfri, uden at der skal renses noget fra. Navnet kommer fra græsk og er sat sammen af a- for „u-“ og maraino for „at visne“: planten, der ikke visner.

En kulturplante med 9.000 års historie

Amarant hører til menneskehedens ældste nytteplanter. I grave fra Coxcatlán-kulturen i mexicanske Tehuacán er der fundet frø, som er næsten 9.000 år gamle; hos aztekere, inkaer og mayaer var kernen sammen med majs og quinoa et hovednæringsmiddel. Så kom et brud, som næppe nogen anden kulturplante har oplevet: fordi amarant havde en fast rolle i aztekiske ceremonier, forbød spanierne dyrkningen i 1500-tallet under trussel om dødsstraf. Derefter gik planten næsten helt i glemmebogen i århundreder. I Andesbjergene har den overlevet under navnet kiwicha.

En kerne, der allerede én gang næsten forsvandt.

Hvad der er i flagerne

Per 100 g er der 14 g protein og 8,7 g kostfibre. Dermed leverer flagerne planteprotein og er af naturen fiberrige; med 1,6 g sukker per 100 g er de samtidig sukkerfattige. I varedeklarationen står en enkelt post: amarantflager fra kontrolleret økologisk dyrkning. Amaranten vokser i Indien, og der valses og pakkes i Tyskland. Et produkt uden tilsætning og uden omveje – netop det leder vi efter hos greenist.

Sådan bruges amarantflager

Nemmest råt i myslien eller i yoghurten. Kogt giver de en morgengrød, der bliver lidt tættere og mere kornet end havregrød. Drysset over salater og supper bliver de til nøddeagtigt topping, og i frikadeller og brøddej binder de pålideligt. Ved bagning gælder dog: fordi amarant ikke indeholder klæbeprotein, kræver rene amarantdeje en ekstra binding eller en blanding med andre meltyper.