Alce Nero Økologiske tørrede linser

I Italien spiser man linser nytårsaften, og det af en meget billedlig grund: de ligner små mønter. Har man dem på tallerkenen ved midnat, skal man ikke blive fattig i det nye år.

Lenticchie – en råvare med lang hukommelse

Linsen hører til Middelhavsområdets ældste kulturplanter; fund rækker langt tilbage før bronzealderen. Selv i Bibelen optræder den prominent: Esau sælger sin fødselsret for en linseret – en sætning, der stadig er ordsprogsagtig. I det italienske køkken har den aldrig mistet sin faste plads, fra zuppa di lenticchie til den vegetariske ragù, der klarer sig uden kød og alligevel bærer.

Hvorfor linser er den mest ukomplicerede bælgfrugt

Modsat bønner og kikserter kræver linser ingen udblødning. Man skyller dem kort, kommer dem i rigeligt vand og lader dem simre – alt efter sort mellem tyve og fyrre minutter. To regler gør forskellen: salt først mod slutningen, fordi salt gør skallen fastere, og syre som eddike, citron eller tomat ligeledes først bagefter, fordi den ellers forlænger kogetiden tydeligt. Laver man italiensk mad, lægger man i stedet et laurbærblad, et fed hvidløg og en kvist salvie i kogevandet.

Hvad der bliver af dem

Supper og sammenkogte retter er klassikeren, men linser kan mere: som lun salat med rødbede og valnød, som tilbehør til ovngrøntsager, som base for deller, blendet som smørepålæg eller som indslag i en minestrone. Et godt trick til salater: bland de afdryppede linser med dressing, mens de stadig er lune – så optager de den i stedet for blot at bære den.

Alce Nero

Bag mærket står et andelsselskab af italienske økologiske landmænd, opstået i 1978 i Emilia-Romagna. Hos greenist fører vi gerne bælgfrugter fra producenter, der selv kommer fra landbruget – ved en råvare, der ikke er andet end sig selv, er det til sidst netop det, der tæller. Opbevares tørt, køligt og tæt lukket.