TerraSana Økologisk arame, tørret tang

Arame regnes i Japan for begynderens tang – ikke fordi den er lettere at tilberede, men fordi den smager så mildt. Hvor hijiki er kraftig og kombu dominerende, forbliver arame tilbageholdende: let fyldig, diskret sødlig og uden den udprægede havsmag, som afskrækker mange ved den første tangret.

Fine tråde frem for brede blade

Arame kommer i pakken som mørke, trådformede strimler. Formen er ikke tilfældig: efter høsten koges tangen, skæres i fine strimler og tørres. Under udblødningen kvælder trådene op og bliver bløde, men beholder struktur nok til at gøre sig synligt gældende i en salat. Netop den fine tekstur gør den mere tilgængelig end store bladtangtyper, som først skal skæres i stykker.

Vildtvoksende i Ise-Shima-bugten

Denne arame vokser vildt i den beskyttede Ise-Shima-bugt ved den japanske stillehavskyst og høstes dér med håndkraft – ingen akvakultur, intet substrat og ingen tilsætning. På ingredienslisten står der ét eneste ord. Botanisk er der tale om Eisenia bicyclis, en brunalge, der vokser på klippegrund i kraftigt bevæget vand.

Udblødning, stegning, simring

Skyl først tangen grundigt, og læg den i blød i cirka ti minutter. Lad den derefter dryppe af. I modsætning til wakame bruges arame ikke rå: steg den kort, og lad den derefter koge eller simre i cirka fem minutter – først dér udvikler den sin fulde aroma og bliver rigtig mør. Den japanske standardret hedder arame no nimono: tangen simret med gulerod og tofu i shoyu og mirin.

Hvor arame passer godt ind

I misosupper, i salater med gulerod og sesam, som tilbehør til ris, i soba- og udonretter, i sammenkogte retter med rodfrugter eller vendt i ovngrøntsager. Har du hidtil ikke kunnet lide tang, bør du begynde her. Hos greenist kan vi lide råvarer med præcis én linje på etiketten. Efter åbning opbevarer du pakken lufttæt, tørt og mørkt ved højst 20 grader.